Oversat fra en artikle skrevet af Resurgam (kilder i kommentaren nedenfor)
Vi forstår alle, at disse beregninger er betingede, fordi der simpelthen kun er 100% verificerede oplysninger om tilstanden, mængden, tilgængeligheden hvis man fysisk befinder sig i fjendens faciliteter og lagere og selv tæller kampvognene fysisk, så man også kan skelne mellem det, som kan bruges, og det, som reelt er et tabt vrag. Jeg har på grund af Facebook formatets begrænsninger kun medtaget konklusioner her og endda kun delvist for at nå til konklusioner sidst i artiklen.
Dette er mine konklusioner baseret på de oplysninger, jeg primært har indsamlet selv, og du kan stole på, mistro, supplere eller påtvinge de oplysninger, du har – det er din ret. For at danne min ide, som jeg deler med dig, brugte jeg desuden data og arbejde fra andre analytikere, positionsgivere og udledte min egen “vision” baseret på min subjektive vurdering. Jeg brugte mest information fra portalerne: Military Report, “Military” portaler, “Military Fortune Teller” Osint-kanaler, oversættelser af Mortis Æterna, Information Resistance og fra mine lukkede chats og meget mere.
Samlet er det svært at læse i betragtning af lagrenes tilstand, det konstante tempo i ødelæggelsen af disse kampvogne af vores militær, produktion af nye og istandsættelsen af gamle kampvogne og i mangel af forsyninger udefra (DPRK, Kina), men konklusionen er, at Moskva har kampvogne til endnu 1,5-2 år. Det siger Matematikken og tingenes tilstand i dag os.
Opbevaringsbaser.
Inden den 24. februar 2022 angiver Militærrapporten antallet af op til 3.330 russiske fuldtidsenheder i tjeneste med fjendtlige kampvogne (faktisk omkring 3.000) og 10.250 på lager (bemærk, dette tal er IKKE inklusive T-64, T-55 og T-34). Hvis vi tager T-64/62 og T-55 i betragtning, så er tallet 17.500 (2.800 t-54/55; 2.500 t-62; 2.000 t-64; 7.000 t-72; 3.000 t-80; 200). Sammen med de 3.330 regulære kampvogne, som betegnes som i “brugstilstand”, får vi omkring 20.000 potentielle kampvogne, som Moskva havde samlet set den 23. februar 2024, dagen før Putin startende krigen.
Men! Dette tal er mere fiktion end virkelighed. Problemet med Russiske militære rapporteringstal er, at de er baseret på de faktiske kampvogndata på tidspunktet for Sovjetunionens sammenbrud. Derfor tager de kun delvist hensyn til ting (på grund af vanskeligheden ved at gøre det fuldstændigt), som frasalg/eksport fra kampvognlagre til afrikanske og mellemøstlige lande efter 1990, eksportkannibalisme og ikke den faktiske produktion (det var da de tog en “gammel kampvogn,” moderniserede den til eksport og solgte den “som ny modifikation” til andre lande), nuværende intern kannibalisme for at opretholde egen kampvognflåde siden 1991, kvaliteten af opbevaringen og mange flere faktorer, der påvirker den nuværende tilstand af den “potentielle mængde” af reelt brugbare kampvogne.
Det er derfor, jeg er en større fan af Osint-analyser baseret på faktiske satellitbilleder af lagerbaser end konstant korrektion af data (selv via satellit) af, der var på papiret engang på de samme lagre. Plus, analyser baseret på satellitbilleder bliver mere præcise lige nu.
Hvorfor “mere præcis”? For før var det svært at gætte, hvor mange kampvogne der var placeret i fjendens hangar-dækkede lager rum for kampvogn (med plads ca. 3500-4000) og ikke af andet udstyr. Det er logisk at antage, at de kampvogne, der var opbevaret i hangarerne i de seneste to år før krigen, og derfor er de mest kampklare, var de første, der gik til “genoprettelse af tab.” Men den tid er for længst forbi. Rusland har længe aktivt fjernet kampvogne opbevaret “i den friske luft”. Derfor afspejler satellitestimatet virkeligheden mere præcist i dag end det gjorde i begyndelsen af krigen, da alle kampvogne “under tag” logisk set er fjernet først.
Men til at begynde med bør vi forstå, om fjenden nu har et problem med kampvogne, og om fjenden ikke kan dække tabene med den faktiske produktion af nye kampvogne.
Udgangspunktet er, at vores generalstab angiver, at fjenden har tabt 5.093 kampvogne på 21 måneder, eller hvis vi tager mediandataene, 242 kampvogne om måneden. Oryx har visuelt bekræftet tabet af 2.419 kampvogne på de samme 21 måneder, dvs. 115 om måneden. Så for hver to kampvogne, som den ukrainske generalstab tæller “som tabt for fjenden”, er der visuel bekræftelse af EN tabt kampvogn af Oryx. Resultatet er ikke dårligt, fordi ikke alle tab er visuelt registreret.
Men alligevel, lad os tage et konservativt gennemsnit (242+115/2) af generalstabens og Oryx-data, og vi kan se, at fjenden i gennemsnit mister cirka 179 kampvogne om måneden i de sidste 21 måneder.
Det er vigtigt at bemærke endnu en vigtig detalje. Af de visuelt bekræftede Oryx-tab for Rusland var som sagt 2.419 kampvogne, hvoraf kun 137 er “beskadiget” og 152 er “forladt”. Resten er enten ødelagt eller erobret af Ukraine (550 enheder).
Det vil sige, potentielt i det “usandsynlige tilfælde”, på basis af de visuelt bekræftede tab af kampvogne, så har Rusland ikke været i stand til at bjærge mere end MAXIMALT 12% (239) af de registrerede samlede kampvognstab fra kamppladsen for reparationer bagved linjen eller i Rusland. Dette skyldes, som vi alle ved,
Men endnu en gang, dette en et usandsaynlig mulighed, fordi det er umuligt for russerne at bugsere alle beskadigede og forladte kampvogne til reparationer bagved fronten, da de mangler bjærgeudstyr af den samme type som NATO og Ukraine nu bruger at at bjærge beskadigede kampvogne. Separat kan vi også tilføje 142 Ukrainske kampvogne, som er blevet erobret af Russerne i løbet af krigen.
Nye producerede Kampvogne – Det er svært at sige “nøjagtigt hvor mange nye kampvogne Moskva kan producere.” Baseret på dataanalyse er det højst 150 til 300 nye kampvogne om året. Alt andet, som forlader fabrikkerne i Rusland (den ene), er genopretning/restaurering af gamle kampvogne fra bevareingslageret.
Tænk yderligere over dette spørgsmål. Det officielle antal kampvogne i Rusland 24. februar 2023 var 3330 enheder. Dette antal var i de udrustede brigader frem til den dag, hvor krigen startede i 2022.
I to år har Moskva mobiliseret frivillige, delvis mobilisering for 300.000 og skaber konstant nye enheder på papiret. Logisk set bør det almindelige antal kampvogne stige for at udstyre alle disse nye enheder (til ”standarden fra 23. februar 2022”). Men dette kan KUN ske under forudsætning af, at Moskva har den “tekniske ressource til at levere selve produktionen” (og ikke kun tilgængeligheden af gamle kampvogne på lager) for at dække sine tab, fjernet fra lager kampvogne. Ifølge mine oplysninger om de “nyoprettede enheder” skal det almindelige antal kampvogne som findes op på 4000-4500 (beregnet i lukkede chats), hvis det tal skulle holde.
Lige nu er antallet af fjendtlige russiske kampvogne i Ukraine ifølge de opsummerende data fra Vishchun, OSINT kilder og forskellige udenlandske analytikere: ifølge Vishchun – cirka 2.200 kampvogne, OSINT kanalen ”Military Fortune Teller” giver et estimat på 2.347 kampvogne (uden ca. yderligere 150 kampvogne, der er i reserve i Moskva langs grænsen til Ukraine “dækningsgruppe”).
Det vil sige, når man medtager mobiliseringen og dannelsen af nye russiske kampenheder med i betragtning, så er antallet af faktiske russiske kampvogne tilbage, også selvom enheder får erstatninger for tab, ikke engang nå op på tallet som fandtes FØR 23. februar 2022!
Estimat af antallet af fjendtlige kampvogne i Ukraine ifølge Osint-gruppens data fra ”Military Fortune Teller”
Så derfor kan man lave en hypotese. Selvom vi ikke kender det faktiske antal nyfremstillede kampvogne i Moskva, (der er kun antagelser og delvise analyser), indikerer de russiske troppers faktiske kampvognsbestand, at den militære industri i Moskva ikke kan klare “kravene til at levere kampvogne (nye og reparerede) nok til at fylde tabet op til niveauet, som fandtes 23. februar 2022”. Dette er vel at mærke UDEN at tage hensyn til “kvaliteten af kampvognene”, da dersom bekendt er kæmpe forskel mellem en T55 kampvogn og en T90!
Som yderlig eksempel findes der en Youtube-video fra Covert Cabal-kanalen, som er OSINT-analytiker. I begyndelsen af 2022 fastslog han således, baseret på satellitdata af god kvalitet, at Moskva har cirka 4.696 kampvogne “i god stand egnet til restaurering” på lager. Fra marts 2023 (billeder blev taget i denne periode) faldt antallet af passende til 3911, fordelt på de følgende typer: 270 T-54/55, 560 T-62, 248 T-64, 1841 T-72, 942 T-80 og 50 T-90. Og disse data matcher mange andre analytikere, forfattere og vurderinger i lukkede grupper, hvor jeg deltager. For eksempel giver den Ukrainske Osint-gruppe “Military Fortune Teller” et tal på 500-600, stadig egnede T-62’ere til restaurering. Samme gruppe vurderer også den stadig på en eller anden måde brugbare mængde af gamle T-54/55 til 220 stk. Det vil sige, at i forskellige Osint + -stemmer, tallene overens. Disse forsøger at inkludere “papiranalyse”, “virkelig teknisk tilstand” og visuel bekræftelse i deres vurdering af the faktiske samlede antal.
Det er det, vi har. Rusland har nu cirka 2.500 kampvogne i brug og kan redde/restore omkring 3.900 flere. Vi skal naturligvis også huske, at hvert niveau af restaurering vil være lavere i kvalitet og taktiske og tekniske egenskaber pga. mangel på mandskab og materialer. PT lægger Rusland vægt på restaureringen af T-80 og T-72 kampvogne, fordi de er mindre materielkrævende og/eller i bedre stand end ældre modeller. T-90 kampvognene opgraderes separat til niveauet for T-90M. Det vil sige, at fjendens samlede kampvognspotentiale er et sted på niveau med 6.400 kampvogne i alt.
Hvis vi gennemsnitter dataene fra generalstaben og Oryx, er ødelæggelsesraten for fjendtlige kampvogne 179 enheder om måneden. Dette er, hvis vi bruger trends og aktiviteter for de sidste 21 måneder af krigen.
Det vil sige, at Rusland KUN har ressourcer til at restaurere og bruge 6.400/179 kampvogne i denne krig, eller sagt på en anden måde havde til ”knap tre års krig”, da den startede.
MEN!
Vi skal også tage de følgende faktorer med i betragtningen:
– Vi regnede med de værste indikatorer for os (det vil sige, vi tvivlede lidt på dataene fra den ukrainske generalstab og tog gennemsnittet med Oryx-data, som heller ikke er 100% objektive med hensyn til mængde, fordi de kun tager medtager tab, som er visuelt registrerede).
– For det andet, jo længere restaureringen skrider frem, jo dårligere vil den tekniske tilstand af kampvognsmodellerne være, fordi de bliver ældre, og jo tungere vil fjendens tab ved fronten være “på grund af forældelse og kvalitet.” Det vil sige, at den median tabet per måned for kampvogne ikke vil forblive 179 kampvogne om måneden. Hvilket også stemmer overens med det, som vi har set de sidste 3 måneder, med et kraftig stigning i de bekræftede russiske kampvogns tab ved fronten.
– For det tredje overvejer vi ikke sådanne faktorer som vellykkede operationer af Ukraines væbnede styrker eller massive kampvognstab pga dårlig russisk strategi og taktik, som vi f.eks har set ved Ugledar eller Avdiivka i de seneste uger, hvor de daglige tab har været massive.
Generelt kan ødelæggelsen af Ruslands kampvognflåde derfor opdeles i tre faser:
Første etape er afsluttet. De mest kampdygtige formationer med kampvogne, som startede krigen den 24. februar 2022, og som omfattede op til 3.300 enheder af de “bedste Moskva-kampvogne,” blev ødelagt. Den såkaldte “kampvognsknytnæve til Berlin” er væk. Det har OSINT allerede bekræftet. Ifølge visuelt bekræftede data mistede Rusland 2.419 kampvogne, det faktiske tal er naturligvis højere (spørgsmålet er bare hvor meget). På dette tidspunkt har det taget os omkring halvandet år at bekræfte, at Ukraine ødelagde omkring 3.000 fjendtlige kampvogne i den første fase af krigen.
Anden fase er i gang. Den resterende russiske kampvognflåde, som fandtes den 24. februar 2022 og som overlevede fase 1, med tillagt produktion af nye kampvogne og hurtig restaurering af kampvogne fra lageret (hovedsageligt T-80, T-72 og modernisering af nogle T-90).
Fakta er, at russerne IKKE kan opfylde de udvidede behov hos deres mobiliserede hær på 4.000-4.500 kampvogne og ikke engang kan holde niveauet på 3.330 kampvogne, som fandtes inden den 24. februar. Men den Russiske industri kan stabilt understøtte sine enheder med gamle kampvogne på et niveau omkring 2.000-2.500 kampvogne.
Baseret på forskellige intels så startede fase 2 for ca. seks måneder siden og fortsætter pt. På dette stadium er Ukraine nødt til at ødelægge fjendens mest kampdygtige kampvogne af dem, som kommer fra lagerbeholdningen. Dette er T-80, som er den taktisk bedste, der er tilbage, og den mest talrige af alle kampvognene, som er T-72. Det vil være nødvendigt for Ukraine at ødelægge cirka 4.000 kampvogne mere for at komme igennem det russiske restlager af “moderne” kampvogne, som realistisk kan restaureres og sendes i kamp.
Det kommer med den observerede hastighed til at tage omkring to år.
Men når vi retter denne periode for de allerede forløbne seks måneder, hvor Ukraine allerede har ødelagt/begyndt at eliminere restaurerede kampvogne fra de russiske lagre, og tage højde for deres generelt dårligere tekniske tilstand + en stigning i de våben, som Ukrainerne har tilrådighed ved fronten, til at besejre kampvogne (det samme for FPV), så ændrer tallet sig en den. Der skal nu yderligere 10-14 måneder med lignende russiske tabs til at fuldføre fase 2, dvs den næsten komplette ødelæggelse af alle T90, T80 og T72 kampvogne, som Rusland har eller kan restaurere fra de gamle lagre.
Det kommer, som sagt, til at ske en gang omkring August til December 2024 rent matematisk, eller tidligere hvis russerne fortsætter med hovedløse offensiver som hidtil.
Tredie fase. Jeg forventede den tredje bølge af “bevarelse.” Dette er overgangen fra et aggressivt Rusland, som tærer på USSR tidens lagre, til det, som det selv kan producere (150-300 enheder om året) og restaurering af de ældre T-54/55, T-62 og T-64 kampvogne, der er tilbage på lageret i dag. Dette er en gruppe på ca. 1.500 kampvogne, som er af lav kvalitet og kampevne i en moderne krig, blandet med resterne af de få nyere kampvogne, som Rusland kan producere hvert år. Det er allerede begyndelsen til en storstilet “kampvognskrise” for Rusland i dag, og det bliver kun værre fremover.
Så hvor mange år mere krig kan disse resterende “kampvogne” dække? Efter udgangen dette år, i.e. 2024, uden eksterne forsyninger vil det være muligt at sige “at Rusland er løbet tør for kampvogne.” Med en produktionskapacitet på kun mellem 150 og 300 nye kampvogne og et lager, som er tømt for gamle kampvogne der kan restaureres, vil Rusland ophøre med at kunne bruge kampvogne i felten i Ukraine på nogen meningsfuld måde inden slutningen af 2024.
*Separat er det værd altid at huske på, at de nuværende MEGET store Russiske tab, som vi har set de sidste par måneder, er det højst sandsynligt, især hvis stigning forsætter som hidtil, dvs Ukraine IKKE stopper for en vinterpause, så vil Rusland ikke have tid til at kompensere deres nuværende månedlige tab gennem “restaurering” og løbe tør tidligere!
Ikke fordi “der er ingen kampvogne er”, men fordi den nuværende renoveringskapacitet i den Russiske militære industri ikke holde trit med “frontlinjetab på flere hundrede om måneden.” De kommer til at tabe, selv med kampvogne tilbage på lageret, simpelthen fordi de ikke har industripersonale til renovering, som er tilstrækkelig længere.
Om yderligere 10-14 måneder fra i dag vil Rusland have tabt deres sidste store kampvognsformationer på 1.800-2.500 kampvogne, hovedsageligt bestående af restaurerede T-80 og T-72 kampvogne.
Efter denne periode skulle Rusland have en reelt “kampvognskrise”, pga. dets militær-industrielle kompleks’ manglende evnen til at masseproducere nye kampvogne og restaurere nok gamle kampvogne. I løbet af denne fase vil T-64, T-62 og T-54/55 blive de dominerende MBT’er, som Rusland har tilbage, og antallet af fjendens samlede kampvogne i felten i Ukraine vil ifølge trends falde til mellem 1.200-1.500 kampvogne. Stort set alle vil være ældre og tekniske dårlige kampvogne. Dette vil fortsætte i yderligere 8 til 12 måneder, og så er det slut.
Så min subjektive prognose er, at der vil gå yderligere halvandet til to år, før “fjendens kampvognslager” er fuldstændig udtømt.
MEN! Den hastigt faldende “kvalitet af kampvogne” burde kunne mærkes af Rusland meget tidligere end den dag, hvor det russiske lager løber tomt. En T-64, T-62 og T-54/55 kampvogn med en rækkevide på under 1800 meter, uden natteudstyr og ringe pansring, er ikke en rigtig trussel imod selv en Leopard 1 kampvogn, for slet ikke at tale om LEO2, Challenger eller Abrams kampvogne. Så alene af den grund vil afslutningen for de Russiske kampvogns styrker indfinde sig tidligere.
Potentielt skulle 2024 blive året “klimakset” for brugen af “moderne Russiske kampvogne”, finder sted, og 2025 vil være inerti (i de hjørner, der stadig måtte være besat til den tid, hvis nogen, og hvis at Ruslands logistik ikke bryder samme af andre årsager inden da).
Derfor ser “Ruslands kampvogns reserve” på den ene side IKKE så endeløs ud, som “mange hævder”, og på den anden side er der stadig en væsentlig reserve af Russiske kampvogne tilbage i dag, som Putin ønsker det. Den kan muligvis strække sig til efteråret 2024 (dvs. frem til valget i USA).
Kilder
Oversat fra: https://drukarnia.com.ua/articles/na-skilki-chasu-v-moskoviyi-vistachit-tankiv-blzYg?fbclid=IwAR12bUvamFs5Aetj0fCRTFd7wyB1dL4wq8RuV_uS4zeFVZGgHRcfNzmo2XM
Skrevet af https://drukarnia.com.ua/Resurgam
https://mil.in.ua/uk/
https://t.me/vishun_military
https://t.me/mortisaeterna
https://sprotyv.info/
How Many of Each Type of Tank Does Russia Have In Storage? https://www.youtube.com/watch?v=2PHUK6zkbpc