Radiologiske spredningsanordninger (RDD), også kendt som “beskidte bomber”, er konventionelle bomber (sprængladninger) hvor der uden om er et lag af radioaktivt materiale. De er således designet til når de eksploderer at sprede radioaktivt materiale over et stort område, f.eks. byområder, landbrugsarealer, o. Lign.
Beskidte bomber er et begreb sikkerhedstjenesterne er blevet opmærksomme på i løbet af 2000 årene hvor der var fokus på om islamister ville prøve at få radioaktivt materiale til at bygge sådanne bomber
Disse beskidte bomber kaldes “masseforstyrrelsesvåben”.
Kun personer tæt på eksplosionen kan blive udsat for sundhedsskadelige strålingsniveauer, men strålingen ville ikke være den største bekymring.
Myndighederne ville efter en eksplosion af en beskidt bombe skulle bruge ressourcer på at oprydde og fjerne det radioaktive materiale, samt evakuere indbyggerne pg.a. frygten i befolkningen samt at midlertidige grænseværdier for stråling vil blive overskredet.
Stråling, i tilfælde af en beskidt bombe, er nemlig en frygtmultiplikator. Hovedformålet med at bruge beskidte bomber er at skabe forstyrrelse af trygheden i samfundet og panik frem for massedrab og ødelæggelse af bygninger, infrastruktur mm.
Det er derfor, en beskidt bombe også kaldes et psykologisk våben.
Hvis myndighederne kan bevæbne folk med viden om, hvad en beskidt bombe egentlig er, og at den radiologiske del af den ikke er så skadelig, som disse terrorister får folk til at tro, vil de frie samfund kunne modvirke terroristers og terror staters incitament til at bruge dem.
Mere af dette i denne video: