Nogle medlemmer af Europa-Parlamentet nægter konsekvent at støtte resolutioner mod Ukraine-krigen. Her er en rapport fra Novaya-Europe der afslører deres navne og deres forbindelser til Rusland
I marts 2022, efter Ruslands invasion af Ukraine, offentliggjorde et særligt udvalg i Europa-Parlamentet en rapport, der beskriver Kremls metoder for indblanding i de demokratiske processer i EU. Et af målene for Kremls indsats er Europa-Parlamentet. Det er her parlamentsmedlemmer, der er loyale over for Moskva, offentligt kan promovere deres pro-russiske synspunkter ved møder samt lobbye Kremls interesser på sidelinjen. Det er muligt at opspore “putinistiske politikere” i Europa-Parlamentet ved brug af offentlige data: det er blot at studere, hvordan hvert enkelt parlamentsmedlem stemmer, når det kommer til resolutioner i forhold til Rusland og dets allierede. Novaya-Europe har indsamlet data baseret på afstemningsresultater i Europa-Parlamentet over de seneste fire år. Her er vores oversigt over, hvem der forsvarer Kremls interesser i Bruxelles, hvordan og hvorfor.
I slutningen af november 2022 vedtog Europa-Parlamentet en resolution med flertalsafstemning, der krævede, at Rusland blev betegnet som statssponsor af terrorisme. Beslutningen blev bakket op af 494 MEP’ere (medlemmer af Europa-Parlamentet) ud af 705. De resterende MEP’ere, som var til stede ved mødet og enten stemte imod beslutningen (58 stemmer) eller undlod at stemme (44 stemmer), kom i mediernes søgelys. Forskellige medier forsøgte at identificere en gruppe af parlamentsmedlemmer, der var loyale over for Kreml, og nogle af dem viste sig faktisk at have forbindelser til Rusland.
Novemberresolutionen var langt fra den første mulighed for at afsløre MEP’ere, der sympatiserer med Vladimir Putins regime. Novaya-Europe har studeret data i forbindelse med afstemningsresultater i Europa-Parlamentet i løbet af de sidste fire år og har formået at finde frem til adskillige adfærdsmønstre hos flere MEP’ere.
RIFT-RESOLUTIONERNE
Den nuværende måde at indkalde til møde i Europa-Parlamentet på har været praktiseret siden 2019. Fra det tidspunkt og frem til januar 2023 stemte parlamentets medlemmer om i alt 22 resolutioner i forbindelse med Kremls krænkelse af menneskerettighederne, Ukraine-krigen eller anti-russiske sanktioner. Én beslutning blev vedtaget både i 2019 og 2020, syv i 2021, 12 i 2022, og én blev stemt om i januar 2023. Endnu en resolution, der opfordrer Rusland til at frigive politiske fanger, blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 16. februar 2023, skønt resultatet ikke er med i denne undersøgelse.
Europa-Parlamentet begyndte at overveje beslutninger i forbindelse med forgiftningen af oppositionspolitikeren Alexej Navalnyj i 2020. Den såkaldte European Magnitsky Act, EU-alternativet til den amerikanske lov vedtaget i 2012, der fordømte permanente menneskerettighedskrænkelser i Rusland, blev vedtaget i juli 2021. Den første resolution vedrørende krigsforbrydelser begået af PMC Wagner blev vedtaget i november 2021. Flere gange har Europa-Parlamentet villet inkludere flere af Ruslands krænkelser i sine resolutioner på én gang i en “pakke”: for eksempel i juni 2021 fordømte parlamentsmedlemmerne, at flere europæiske og amerikanske offentlige organisationer var erklæret uønskede i Rusland samt at de fordømte tilbageholdelsen af oppositionspolitikeren Andrey Pivovarov.
Efter den 24. februar 2022 omhandlede 10 ud af de 12 vedtagne resolutioner Ukraine-krigen og dens eftervirkninger. EU fordømte Ruslands invasion, godkendte vedtagelsen af yderligere foranstaltninger for at sikre fødevaresikkerhed og beskyttelse af familier med børn, der flygtede fra Ukraine. Samtidig vedtog man at betegne Rusland som en statssponsor af terrorisme og at anerkende Holodomor som folkedrab. I januar 2023 stemte MEP’erne for oprettelse af en domstol til efterforskning af forbrydelserne i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.
Ud af de 705 medlemmer af Europa-Parlamentet støttede et gennemsnit på 531 (75 %) de anti-russiske resolutioner, vi analyserede. I gennemsnit stemte lidt over 40 (6%) imod, og samme andel (6%) undlod at stemme.
Udover at vælge mellem disse tre muligheder, kan MEP’erne også undlade at deltage i afstemninger ved enten at udeblive fra et møde eller ikke at “trykke på knappen”, hvorved de kan skjule deres holdninger. Ved den samlede pakke brugte kun 4,3 % af MEP’erne disse to metoder mellem 2019-2022.
Novaya-Europes beregninger viser dog, at andelen af ikke-vælgere var tre gange større, når det kom til anti-russiske resolutioner. En sådan afvigelse kan næppe være tilfældig og betyder, at nogle MEP’ere bevidst har valgt en strategi om ikke at stemme om emner vedrørende Rusland.
PARTIER: POPULISTER ELLER PUTINISTER?
Novaya-Europes beregninger indikerer, at partier med populistiske eller radikale ideologier stemmer imod anti-Putin-resolutioner oftere end andre. Nogle af disse partier omfatter Frankrigs Rassemblement National (National Samling), Tysklands AfD – Alternative für Deutschland (Alternativ for Tyskland) og Grækenlands SYRIZA.
Imidlertid er udgangspunktet for hver af disse partier forskellig. For det første afhænger det af, hvor mange pladser de enkelte partier har i Europa-Parlamentet, og dernæst hvor konsekvent de pågældende MEP’ere er villige til at støtte Moskvas interesser. Nogle stemmer f.eks. åbent imod resolutioner, mens andre bruger en mere forsigtig tilgang og foretrækker enten at undlade at stemme eller slet ikke at stemme.
Fra dette perspektiv forbliver partierne Rassemblement National (Frankrig)og Alternative für Deutschland (Tyskland) de mest nyttige for Kreml: de har tilsammen 28 pladser i Europa-Parlamentet, og deres MEP’ere stemmer ofte klart “imod” anti-russiske resolutioner.
Partiet Rassemblement National (National Samling) i Frankrig har formelt været ledet af Jordan Bardella siden november 2022. Der er dog ingen tvivl om, at Bardella er loyal over for sin forgænger, Marine Le Pen, og det er tydeligt, at det er hende, der overvåger disciplinen blandt hendes partis medlemmer i Europa-Parlamentet. Le Pens parti var anklaget for både at have sympati for og økonomiske forbindelser til Kreml før Ukraine-krigen. Og selv om Le Pen efter den 24. februar fordømte Ruslands invasion under sin præsidentkampagne og endda destruerede sinekampagnefoldere, der viste et foto af hende sammen med Putin, stemmer MEP’ere fra hendes parti oftere i Moskvas interesse end andre MEP’ere. For eksempel undlod Jordan Bardella at stemme eller stemte imod ved 17 af de 22 afstemning, som vi analyserede.
MEP’ere fra partiet på den yderste tyske højrefløj AfD – Alternative für Tyskland (Alternativ for Tyskland) plejede at stemme solidarisk med Kremls holdning oftere end deres franske kolleger før Ukraine-krigen. Tino Chrupalla, medformand for AfD, har besøgt Rusland adskillige gange og har mødtes med Ruslands udenrigsminister, Sergey Lavrov, Selv efter den 24. februar 2022 talte Chrupalla imod anti-russiske sanktioner og militær bistand til Ukraine. Den russiske invasion af Ukraine har dog påvirket AfD-repræsentanternes adfærd på nationalt plan, da antallet af “Putinverstehere” i Tyskland, i det mindste retorisk, faldt i krigens første måneder. Men på europæisk plan har alle AfD MEP’ere undladt at støtte anti-russiske resolutioner adskillige gange efter den 24. februar.
Der er også en gruppe af parlamentsmedlemmer, som er “nyttige” for Kreml blandt medlemmer af små partier. To MEP’ere fra Grækenlands Kommunistiske Parti og Portugals Kommunistiske Partistemmer næsten altid imod anti-russiske resolutioner. To MEP’ere fra det tjekkiske nationalistiske, anti-immigrationsparti Freedom and Direct Democracystiller også ofte op for at forsvare Moskvas interesser. Sådanne handlinger udført af små partier kan ikke på nogen måde påvirke den endelige beslutning, men de giver de russiske statsmedier mulighed for at erklære, at der er uenighed i Europa.
MEP’ere fra Grækenlands yderste venstrefløj SYRIZA og det yderste højreorienterede Frihedsparti i Østrig handler mere forsigtigt, men går også Kremls ærinde. Medlemmer af disse partier stemmer sjældent åbent “imod” anti-russiske resolutioner, men afstår ofte fra at stemme.
Blandt dem, som hyppigst afholder sig fra at stemme, er parlamentsmedlemmer fra Lov og Retfærdighed (PiS), som pt. er det regerende parti i Polen. Novaya-Europehar fundet frem til, at hver især af de 24 repræsentanter for dette parti i Europa-Parlamentet i perioden 2019-2023 valgte at undlade at stemme for anti-russiske resolutioner mindst én gang, men aldrig på samme tid. Og selvom PiS’s ledelse fra starten på Ukraine-krigen har kørt en ekstrem hård linje over for Moskva, plejede partimedlemmer af og til at tage en tvetydig holdning til russiske spørgsmål før den 24. februar.
Forud for invasionen af Ukraine foretrak MEP’ere fra Ungarns regeringsparti Fidesz og Italiens største højrefløjsparti Lega også at undlade at stemme om anti-russiske resolutioner. Grundlæggerne af disse to partier, Viktor Orbán og Matteo Salvini , bliver ofte anklaget for at have uformelle forbindelser til Kreml.
PUTINS BAGMÆND
MEP’ere, der kan mistænkes for at sympatisere med Kreml, holder sig ofte ikke til en bestemt taktik, når de stemmer om anti-russiske resolutioner, men benytter en kombination af at stemme imod samt at undlade at deltage i afstemninger. Nogle gange stemmer de endda for resolutionerne. For at undgå forvirring har Novaya-Europe udarbejdet en oversigt over en række af MEP’ere, hvis stemmer støtter Ruslands interesser på den ene eller den anden måde.
OVERSIGT OVER “PRO-PUTIN” MEP’ERE BASERET PÅ DERES STEMMER I 2019-2023
LETTISK-RUSSISKE UNION
Tatjana Ždanoka, medlem af Den Lettisk-Russiske Union, som er kendt for sin åbenlyst pro-russiske holdning, topper listen: hun afviste 20 ud af 22 anti-russiske resolutioner.
Ždanoka er meget åben om sine synspunkter. I 2014 godkendte hun annekteringen af Krym og rejste til Moskva i 2018 for at være observatør ved det russiske præsidentvalg. Hun indrømmede derefter, at der var uregelmæssigheder ved valghandlingen, men tilføjede, at de efter hendes opfattelse var “få og der var langt imellem dem”. Den 11. marts 2022 afholdt Ždanoka og hendes partifæller et møde foran EU-kontoret i Riga for at vise deres støtte til Rusland. Arrangementet blev overværet af omkring 200 personer. Tatjana Ždanoka kan ikke vælges til Letlands nationale forsamlinger eller byråd, fordi hun var ansat i det lettiske kommunistparti efter 1991. Det forhindrer hende dog ikke i jævnligt at komme til Strasbourg, hvor Europa-Parlamentet har haft sæde siden 2004.
ALTERNATIVE FÜR DEUTSCHLAND
Alternative für Deutschland – AfD’s Gunnar Beck, som er en anden offentlig tilhænger af Kreml, afviste 18 ud af 22 resolutioner om Rusland og Ukraine-krigen. Ligesom Ždanoka, står Beck ikke tilbage for at udtale sig om sine pro-Putin synspunkter. I september 2021 var han observatør ved valget til Ruslands lovgivende forsamling. “Jeg ankom til Rusland uden varsel. Indtil videre kan jeg se, at valget godt organiseret,” udtalte han til den russiske avis Izvestia. Medierapportere antydede, at han besøgte Rusland på invitation af Vyacheslav Volodin, formand for Ruslands underhus i parlamentet. Underhuset betalte for hans flyrejse til Moskva og et værelse på det centralt beliggende Radisson Slavyanskaya Hotel. En overnatning i en suite på dette prestigefyldte hotel i centrum af Moskva kan koste op til €310.
DE SÆDVANLIGE RADIKALISEREDE
Det er dog ikke alle, der ofte stemmer imod anti-russiske resolutioner, der automatisk kan betragtes som “pro-Putin” MEP’ere. Novaya –Europes liste indeholder navne på personer, hvis politiske holdning i vid udstrækning kan beskrives som ekstreme. Deres synspunkter kan variere fra yderste venstre til yderste højre, afhængigt af partierne, de repræsenterer. Det, der forener dem, er det faktum, at deres holdninger afviger fra den europæiske mainstream-politik. Nogle MEP’ere er virkelig konsekvente i deres yderligtgående holdninger: de er helt og holdent imod fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine eller krænkelse af menneskerettigheder i Tyrkiet og Kina.
Marcel de Graaff, en MEP’er fra det hollandske Eurosceptic Party for Freedom, fører i rækken her. Han stemte konsekvent imod alle 20 hovedresolutioner og imod 16 ud af 22 anti-russiske resolutioner og undlod at deltage i møder vedrørende andre emner. De Graaffs radikalisme fik ham til at forlade den yderste højrefløjsgruppering Identitet og Demokrati i Europa-Parlamentet, som domineres AfD – Alternative für Deutschland og Frankrigs Nationale Samling (Rassemblement National) i oktober 2022. De Graaff meddelte derefter, at han ønskede at danne sin egen fraktion i parlamentet.
Den tjekkiske MEP’er Ivan David, samt Konstantinos Papadakis og Lefteris Nikolaou-Alavanos fra Grækenland, og slovakiske Milan Uhrík anses for at være lige så ekstreme. Som stående øverst på vores liste over “pro-Putin”-stemmer, stemte disse MEP’ere også imod de fleste hovedresolutioner. Alle fire politikere repræsenterer små, populistiske partier, hvis indflydelse på nationalt plan er ubetydelig.
Novaya-Europe sendte 43 anmodninger om kommentarer til de MEP’ere, som oftest afviste anti-russiske resolutioner. På udgivelsestidspunktet for vores rapport har vi kun modtaget to svar. Et af dem var fra den slovakiske MEP’er Milan Uhrik .
Uhrík forklarede, at han ikke kan støtte EP-resolutioner, der “kun fordømmer den ene part, men forbliver blind overfor endnu blodigere handlinger begået af Vesten”. Uhrík mener, at Europa bør behandle alle emner på lige fod med Ruslands krig mod Ukraine. “Jeg har indtrykket af, at nogle verdensmagter ikke lytter til andre, men blander sig i deres interne anliggender og forsøger at kontrollere dem,” tilføjer han. “Det eneste, jeg ønsker, er en fair tilgang til emnerne.”
“Jeg vil aldrig følge masserne,” svarede en anden MEP’er Miroslav Radačovský fra det slovakiske PATRIOT-parti på vores anmodning. Da Novaya-Europe senere spurgte ham, om han mente, at den berygtede Wagner-gruppe ikke begik krigsforbrydelser, indrømmede han, at han ikke havde overvejet spørgsmålet forud for afstemningen.
Raphaël Glucksmann, MEP og formand for Specialkomitéen for “Særlig Komité for Udenlandsk Indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union, herunder desinformation”, som især analyserer Kremls indblanding i EU’s politik, har udtalt til Novaya-Europe, at “disse stemmer fra partier på den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj [imod anti-russiske resolutioner] bekræfter, at der er ideologiske kræfter i Europa-Parlamentet, som er imod Ukraines frihed og europæiske principper”.
Glucksmann mener, at de MEP’ere, som Novaya-Europe har identificeret for deres pro-Moskva-stemmer, kan opdeles i to kategorier: “nyttige idioter og håndlangere for Vladimir Putin”. Førstnævnte kan tilskrives den gruppe af radikale politikere, vi gennemgik tidligere, som principielt er imod de europæiske mainstream-politikker. I mellemtiden har sidstnævnte sandsynligvis etableret et særligt forhold til Moskva. “Hvem af dem, der gør det af overbevisning eller interesse, mangler at blive fastslået,” tilføjede
EN NY POSITION ELLER BLOT ÆNDRING AF TAKTIKKEN?
Adskillige MEP’ere, der støttede Rusland i deres afstemninger i 2019-2021, har nu ændret deres taktik efter Moskvas invasion af Ukraine. Nu stemmer de ikke længere imod anti-russiske resolutioner, men vælger at undlade at stemme eller deltage i møder.
En af dem er Giorgos Georgiou fra Cyperns Arbejderparti – Progressive Party for Working People. Han har ikke støttet en eneste anti-russisk resolution siden krigen begyndte for et år siden. Efter at den første resolution blev vedtaget den 1. marts 2022, forklarede Georgiou, at resolutionen stadig trængte til at blive gransket, fordi den ikke tog højde for NATO’s “udvidelse mod øst som en destabiliserende faktor”. Ikke desto mindre, efterhånden som 2022 gik, skiftede han til at undlade at stemme, nægtede at stemme eller undlod at deltage i møder, hvor lignende emner blev drøftet. Lige nu mangler Georgiou stadig at godkende en enkelt resolution, der fordømmer Ruslands handlinger.
Jérôme Rivière (højre Reconquête, Frankrig) har også ændret sin taktik. Før Ukraine-krigen støttede han, ligesom Georgiou, ikke nogen Rusland-relaterede resolutioner. I 2022 viser hans stemmeoptegnelser imidlertid mange undladelser af deltagelse i EP-møder. Franskmændene Gilbert Collard og Jean-Paul Garraud samt græske Ioannis Lagos har ligeledes tilpasset deres afstemningstaktik sammen med flere andre parlamentsmedlemmer, herunder Tatjana Ždanoka (Latvian Russian Union), som vi omtalte tidligere. De valgte at støtte et par resolutioner, men sprang ofte de møder over, hvor der blev stemt om resolutioner, der fordømte Kreml.
Det er muligt, at der vil opstå en ny gruppe af MEP’ere i parlamentet – som før krigen plejede at stemme imod anti-russiske resolutioner, men som har støttet de fleste anti-russiske resolutioner efter den 24. februar. For eksempel Eugenia Rodríguez Palop (venstrefløjen Unidas Podemos, Spanien), Helmut Scholz (venstrefløjen i Tyskland) og fem franske MEP’ere fra National Rally: Gilles Lebreton , Jean-François Jalkh , Frankrig Jamet , Catherine Griset og Jean- Lin Lacapelle . I 2022 støttede de alle de fleste resolutioner og modsatte sig meget sjældent nogen Rusland-relaterede emner.
Det er svært at vide, hvor konsekvent denne tendens med faldende MEP-stemmer til Kremls fordel vil være. En ændring af taktik betyder ikke altid en ændring af holdning. Moskvas mest ivrige tilhængere i Europa-Parlamentet lærte sandsynligvis i 2022 at handle med mere forsigtighed og ikke bare åbenlyst modsætte sig anti-Kreml-resolutioner, men at ty til andre midler. Det er også muligt, at de har opgivet bestræbelserne på at lobbye for Ruslands interesser i Europa-Parlamentet og i stedet har skiftet til andre fora.
Disse MEP’ere har noget at lære af Italiens Silvio Berlusconi, en god gammel ven af Putin. Berlusconi, Italiens tidligere premierminister, indtager nu en plads i Europa-Parlamentet sammen med sine kolleger i partiet Forza Italia. Siden det seneste valg til Europa-Parlamentet har den tidligere italienske leder kun stemt for anti-russiske resolutioner ved to lejligheder. Ikke desto mindre er han kommet på vores liste over “pro-Putin” MEP’ere.
Årsagen er, at Berlusconi ikke afgiver modstemmer, undlader at stemme eller nægter at stemme, når han får chancen. I 15 ud af 22 tilfælde dukkede Vladimir Putins ven ikke op til EP-møder med fokus på det “russiske spørgsmål”. Vi må formode, at den tidligere italienske premierminister “pjækker” og sjældent deltager i EP-møder. Men dette er kun delvist sandt: I 2019-2022 undlod Berlusconi at deltage i ca. 30 % af parlamentsmøderne, mens andelen af Rusland-relaterede møder, som han undlod at deltage i, overstiger to tredjedele.
Infografik: Artyom Shchennikov
Kilde: https://novayagazeta.eu/…/2023/02/27/putins-sidekicks-en
