Gabrielius Landsbergis, Litauens udenrigsminister: “Vi ønsker alle fred i Ukraine, men en varig fred kan ikke baseres på myter”.
Her er de myter, der skal kasseres, før man kan tale om at opnå en bæredygtig fred.
Myte 1: Ukraine er ikke i stand til at vinde alt territorium tilbage, inklusive Krim.
Virkeligheden: Ukrainerne har gentagne gange vist, at de kan genoprette territorial integritet, men har brug for at være i besiddelse af de rigtige våben, og deres tropper med den rigtige træning. Vores støtte kan være afgørende for Ukraines forsvar, som alene består i at smide russerne ud af hele Ukraine. Ukraine kan vinde med vores våbenhjælp og med vores træning af deres styrker. De ukrainske styrker er nemlig i besiddelse af den nødvendige vilje og den nødvendige motivation til at vinde over angriberen ved at smide ham hjem til Rusland.
Myte 2: Rusland er uovervindelig.
Virkeligheden: Ukraines allierede har kun doneret en brøkdel af deres ressourcer. Produktionen kan øges. Alene det samlede nordiske-baltiske BNP er større end Ruslands, på trods af landets størrelse og en befolkning på 145 millioner, mod vores samlede kun 34 millioner. Ukraine kan, med vores våbenhjælp, sagtens besejre Rusland, ved kun at smide russerne ud af Ukraine. Ukraine har forsvarsviljen. Rusland mangler fuldstændig motivationen blandt sine soldater.
Myte 3: Rusland bliver træt og vil gå i stå.
Virkeligheden: Putins mål har ikke ændret sig. Han tror stadig på, at han kan nå dem. Han vil erobre Ukraine. Han vil søge små ‘timeouts’ før han iværksætter næste aggression. Han vil blive ved med at genoplive konflikten. Putin annoncerede et korstog, så han kan ikke stoppe, for så er han nemlig selv færdig. Derfor hamrer han løs på civilbefolkningen i Ukraine.
Myte 4: Krim er en ufravigelig rød linje for Putin.
Virkeligheden: Putin har annonceret mange ufravigelige røde linjer. Annekteringen af Krim i 2014 og fire andre områder af Ukraine i 2022, er i sig selv ufravigelige krav eller røde linjer.
Putin truede med enorme konsekvenser, hvis Ukraines venner sendte våbenhjælp, men alle disse røde linjer bliver ved med at gå op i den blå luft. Putin tror, at han kan true sig til alt.
Internationalt aftalte grænser skal respekteres af alle nationer. Det er grundpillen i FN traktaten, som Sovjet var medforfatter til, og som Rusland har overtaget ansvaret for. Krim og de 4 andre annekterede områder er alle folkeretligt set en del af Ukraine.
Myte 5: Vi kan gå tilbage til “business as usual” med Putin.
Virkeligheden: Putin er personligt alt for stærkt engageret i sit russiske korstog mod Vesten. At løsne op i dette korstog vil være hans egen sikre død. Han kan ikke vende tilbage til “business as usual”. Han ser vores vilje til fred som vestlig svaghed og bruger den imod os. Han burde, ikke mindst for Ruslands egen skyld, være i retten i Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, og ikke ved magten i Kreml.