Ukraines historiske og faktabaserede modstandskultur
‘Ungdommens Demokratihus’ i København afholdt for nylig et møde arrangeret af ‘Silba Copenhagen and Ukrainian Dialogues’ med temaet ‘Historien om Ukraines modstandskultur’ for at markere den kommende 1-årsdag for Ruslands invasion af Ukraine. Serhii Kostrikov indledte med at orientere om baggrunden for konflikten og om Ukraines egen historie.
Ukraine har de sidste 20 år generelt undergået en voldsom forandring “væk fra den russisk dominerede Sovjettid”, en forandring som blev yderligere forstærket med valget af præsident Volodymyr Zelenskyj, i et forsøg på at nærme sig vestlige værdier for at kvalificere sig til EU-medlemskab.
Rumænien og Bulgarien har været gode eksempler for Ukraine på, at det kan lade sig gøre.
Pro-russiske og pro-Putin aktivister på de politiske yderfløje til højre og venstre har talt meget om ukrainsk korruption, oligarkvælde, undertrykkelse af mindretal og om et politisk korrumperet system.
Faktum er, at det netop er disse russiske forhold, som Ukraine, ikke mindst under præsident Zelenskyj, har bekæmpet, og bevæget sig langt væk fra. Russiske og ukrainske oligarker har tidligere være filtret godt ind i hverandre, og en bekæmpelse heraf har gjort Ukraine med præsident Volodymyr Zelenskyj til en fjende af lige præcis disse russiske “dyder”, som er så fremherskende i Rusland, og med et oligarkdominerende korrupt samfund, som er godt beskyttet af præsident Putin, der netop på denne konto er blevet multi-dollar-milliardær.
Tre plancher bør fremhæves:
1. ‘Where do Ukrainians stand in their views on the basic democratic values’ Opgørelsen om holdningen til de demokratiske værdier sammenlignet med det øvrige Europa og resten af den vestlige verden er meget imponerende.
2. ‘What Ukrainians and Russians think of each other’
Tidslinjen for, hvordan ukrainere og russere ser på hinanden, er også interessant.
3. ‘Map indicating the results of the referendum from 1991 for independence of Ukraine in the different regions’
Fakta om afstemningen om uafhængighed stiller i høj grad Ruslands propaganda i relief. Kan udtrykkes anderledes: Rusland lyver!
Laveste tilslutning til Ukraine fandt man på Krim, men alligevel var der et flertal på 54% for Ukraine. Næstlaveste var 83% for Ukraine i Donbas, som Rusland jo ellers hårdnakket påstår er med flertal for Rusland. Igen: Rusland lyver.