I Ukraine kan man endda kritisere præsidenten uden at komme i fængsel for det, som man gør i Rusland. Ved præsidentvalget i Ukraine i 2019 stemte et flertal af befolkningen for Zelenskyj: 75% stemte på Zelenskyi og 25% stemte på Poroshenko, den tidligere præsident. De 25%, der ikke stemte på Zelenskyi kommer ikke i fængsel. I Rusland har Putin fået oppositionspolitikeren Navalnyj sat i fængsel. Først blev Navalnyj forsøgt forgiftet, og nu sidder han i fængsel. Ukrainerne kæmper 100% mod Putin.
Man skal ikke forveksle ukrainerne med nazister, for Ukraine er en nation, der ønsker at leve fredeligt og opdrage vores børn i fred. Hvis en person er opdraget til at respektere menneskeliv, vil han aldrig gå hen og dræbe folk i et andet land, blot fordi ukrainerne ikke ønsker at tale et fremmed lands sprog. Misundelse, løgne, og ondskab er blevet dyrket i Rusland. Hele verden hørte, da Putin sagde, at han ikke ville angribe Ukraine, og nu dræber russiske soldater ukrainske børn. Over 14.000 ukrainske børn er blevet tvangsdeporteret af Den Russiske Føderation til deres land, for tvungen assimilering af små ukrainske børn. Der findes en video på internettet om, hvordan russiske barnepiger siger, at ukrainske børn siger: Ære til Ukraine, og at de burde straffes for det. Rashonazisme-propagandisten Krasovsky har udtalt, at ukrainske børn skulle druknes i floden. Det er Putins virkelige mål, og ikke den selvopfundne “afnazificering”, som blev iværksat, fordi man mente, at russisk sprog var blevet forbudt i Ukraine.
Putin opfandt simpelt hen overfor verden en undskyldning for at ødelægge ukrainerne. Man kan høre, hvordan Simonyan, en nazistisk propagandist, praler med, at Rusland bomber Ukraine hver dag, fordi de ikke har succes ved fronten. Wagners private militærkompagni rekrutterer soldater og fanger, der sidder fængslet for mord, voldtægt og andre alvorlige forbrydelser. Det betyder, at hæren blandt andet består af kriminelle, der er kommet for at udslette Ukraine fra jordens overflade, fordi ukrainerne ikke ønsker at adlyde Putin og hans land, der har overgået Nordkorea og andre terrorstater med hensyn til diktatur og terrorisme.